GasOrleans
Er Party Gras
Den Fedeste Fest
Velkommen til fest, velkommen til dans og velkommen til at synge med. Velkommen til New Orleans og til alle de fede Gasolin’ sange.
Funky New Orleans og Fede Gasolin
De fleste dansker kender Michael Carøe. Han har været med fra midten til margenen af dansk kulturliv i over 40 år. Film, tv, stand-up og teater, vært på en endeløs række tv-shows på alle kanaler, oversætter og indtaler af et væld af reklamer. Som Carøe fra Klovn og så selvfølgelig en stribe Las Vegas-inspirerede forestillinger som Dean Michael, crooner og entertainer.
Ikke verdens bedste
Selv siger han, at han ikke er specielt god til nogen af de ting, han har optrådt med gennem karrieren:
”Jeg er ikke verdens bedste sanger, ikke den fineste skuespiller og heller ikke den skarpeste komiker. Men jeg er god til at sætte ting i gang. Få det til at ske.”
Åh ja, og så glemmer han selvfølgelig den evne til at gå ind og tage et rum, han fik i gave til sin barnedåb – for nu at blive i jargonen. Den evne, der nulstiller de andre, fordi han netop ikke behøver at være den bedste til alting, når han nu bare kan gå ind og hive aftenen hjem ved at være sig selv. På den facon ligger Carøe tættere på nogle af de store amerikanske talkshowværter som Carson, Letterman og Fallon end på de legendariske croonere, komikere og skuespillere.
Se hvor GasOrleans spiller koncert nær dig
New Orleans og Gasolin’
Carøe selv blev ramt af New Orleans for første gang for ti år siden. Det vækkede noget til live der havde ligget gemt dybt inde, helt tilbage fra dengang han var en knægt.
”Gasolin’ var det første musik der rørte mig. De tre første albums ændrede mit liv. Pludselig begyndte jeg at ane, hvad jeg ville her i livet. Jeg var ikke klar over hvordan, jeg skulle komme derhen, men jeg ville være i stand til at give andre den der følelse, jeg fik, når jeg hørte Gasolin’s sange.”
Kærlighed til musikken
”Når jeg er I New Orleans, bliver jeg mindet om hvorfor jeg gør det, jeg gør. Her er en kærlighed til musikken, man spiller, fordi det er den, man er. Alt det, der gør os relevante som mennesker: Det vi er og det vi skaber.”
Han slår sig selv over hånden og griner ”Ok det lyder måske lidt fesent og højtravende, lad mig sige det på en anden måde:
Herovre bliver alt jeg har lært vendt på hovedet. Det er en anden tilgang til livet. Musik er også et arbejde, og hvis man kan tjene 70 dollars på at spille i en hotellobby en tirsdag eftermiddag, så gør man det. Uanset om man er verdensstjerne og rejser kloden rundt til daglig.
Jeg så engang Shannon Powell spille et trøstesløst sted for tre-fire mennesker, der var mere interesseret i deres gin og tonic end i musikken. Efter jobbet gik jeg op og spurgte, hvad han lavede der. Han kiggede på mig som om var fra månen. Fordi jeg er musiker.
Det er så simpelt og smukt som indisk filosofi: Jeg spiller musik fordi jeg er musiker. Og omvendt.”
GasOrleans spiller op til fest nær dig, se hér
Carøes mission
Carøe er dog fuldt klar over, at han ikke er og aldrig bliver den slags musiker. Det er heller det ikke det, der er hans mission.
”Jeg har kærlighed til musik. Jeg ved ikke om man kan sige, at jeg er musiker, men jeg er musisk og nok også musikalsk. Men på en eller anden måde er jeg lige så meget entreprenør, så musik har det ofte med at blive et mål – noget jeg skal hen imod.”
Det mål er GasOrleans og Carøe gør det ved at indskrive ”Familien”. Den inkluderer gamle venner, musikere som han har kendt i årtier og er tryg ved at spille med. Og nye familiemedlemmer som på en eller anden måde bare forstår hvad det hele drejer sig om. Det er hverken et kriterium at kunne sin Gasolin’ på fingrene eller at have boet i New Orleans i årtier at spille med her. Det Carøe vil formidle er ånden. Musikkens ånd. Og den kan findes, har han lært, over alt. i Tokyo eller Tappernøje, Paris eller Præstø, New Orleans eller Næstved.
GasOrleans
”Det er præcis det, musik kan. Det er et sprog, der fungerer på alle planer. Alle kan snakke sammen, alle kan være med. Det er den tanke, jeg så godt kan lide. Det er også den tanke, der ligger i at bruge Gasolin´s musik. Det er noget fælles, noget som alle kan forstå og være med til. Selv de helt unge mennesker kender sangene og kan relatere til dem på samme måde som os gamle. Det er en fælles arv, der er med til at gøre os til dem, vi er.”
GASOLIN
DANMARKS STØRSTE ROCKBAND
I de ni år Gasolin’ nåede at eksistere, rørte de flere danskere dybere end noget andet dansk rockband før eller siden har gjort. Gasolin’ var ikke bare et svar på en tidsånd, de skabte deres egen. Der er et før og et efter Gasolin’ og hvad rockmusik angår er der et rungende tomrum på begge sider af den epoke.
Gasolin’ var en enhed, Fire individer, én mission. Som The Beatles kunne de være kommet ud af samme moder, som blodsbrødre bundet sammen af musikken og fællesskabet. Lige dele had og kærlighed, men aldrig nogen vaklen i geleddet frem mod målet.
Torben Bille skrev det så fint: ”Jeg fornærmer hverken Dronningen eller Gasolin’ ved at sige, at de kendes af lige mange. Vi er bare tættere på Gasolin.”
Det stemmer. Hvis der er noget ud over Dronningen, der gør os danske, så er det Gasolin’s sange. De er skrevet på vores modersmål og kan næppe oversættes. Vi forstår teksternes nærvær, poesi og underfundighed. Det var netop Gasolin’s og deres tekstforfatter Mogens Mogensens vision: At skrive om hverdagen på dansk.
Musikken tilhører til gengæld hele verden, for det er sådan den er skrevet. Iørefaldende og tidløs og så tilpas kompetent skruet sammen, at den kan arrangeres på alle leder og kanter. I GasOrleans giver vi sangene en anden vinkel. Det er de samme sange, som vi alle er vokset op med, men de er taget med til karneval i New Orleans.
NEW ORLEANS
JAZZ, HJULDAMPERE OG HISTORIE
Der er ét eller andet ved New Orleans. Det kan være svært at sætte fingeren præcis på hvad det er første gang man lander, men de fleste oplever det allerede når de stiger ud af maskinen. Det rammer helt ud på landingsbanen. Hvis man stopper og smager på øjeblikket; bare lukker øjnene og står lidt med sin kuffert blandt alle de rejsende der myldrer mod ankomsthallen, kan man mærke byen. Det ligger i luften – i duftene, i varmen – og i de rytmer man altid kan ane ligegyldigt hvor man befinder sig i New Orleans. Måske er de virkelige og strømmer ud fra en lapset teenagers hovedtelefoner, måske kommer de fra fortidens søndagsseancer på Congo Square og er blevet båret gennem tiden for at byde den rejsende velkommen.
Når man får overstået den første aften der drukner de fleste i ungdomsfest, tågede branderter og larm nede i det franske kvarter, søger man måske lidt mere ud i kanterne. Finder sine egne steder, sin sjæl, ro og egen rytme på de mere perifere beværtninger. Måske på gaden hos en sort slideguitarist med gule tænder, elvisbriller og klædt som sprællemand – måske hos en 14-årig teenager, der fyrer den af på solotuba akkompagneret af en rejsegrammofon. Nogle finder sig selv første gang de smager en ordentlig Gumbo. Her er noget for alle, fordi alle har mulighed for at give noget af sig selv.
MARDI GRAS
FESTE FØR FASTE
Rio De Janeiro, Venedig, Tobago, København – og vildest af dem alle: New Orleans. Over hele verden fejres der Karneval hvert år. Carni Vale er Latin for ’uden kød’ og traditionelt set fejres dagen før fasten begynder med et ordentligt knald.
Det går i bund og grund ud på det samme, ligegyldigt hvor i verden man fejrer det: Musik, dans, sex, god mad og alkohol i stride mængder. Man giver slip på sig selv og fester igennem før seks ugers nøjsomhed og askese.
I New Orleans har man taget Karnevallet til nye højder. Der er parader gennem byen i mange uger med dans, musik, god mad og bare bryster. Sådan er det i varierende grad også alle andre steder. Forskellen er bare, at i New Orleans lukker festen aldrig helt ned. Den ligger og simrer som en Gumbo. Den mindste anledning kan starte festen op igen. Som Carøe fortæller:
”Musik og fest er en del af livet. Der går næsten ikke en dag, uden at der kommer en eller anden parade gående forbi ude på gaden fordi en eller anden har fødselsdag nede på hjørnet. Så går man ud og trasker med, og hvis man har stået og lavet mad, jamen så hiver man bare grydelåg og ske med og banker løs på det. Alle kan være med.”
